Vinduespudser regnskabsløsninger

Hvordan styrer man sit regnskab som vinduespudser?

Spar tid på de administrative opgaver med et godt regnskabsprogram, så du i stedet kan fokusere på kerneopgaven – vinduespudsning. Jo mere automatiseret og tidsbesparende dit regnskab kan blive, jo mere tid har du til kunder og opgaver.

Du bør dog stadig fokusere på vigtige nøgletal, så du har en sund forretning. Her er en oversigt over, hvad du især skal være opmærksom på samt muligheder, der gør det nemt at styre dit regnskab som vinduespudser.

Hvad skal jeg især være opmærksom på?

Døgnet har kun 24 timer. Derfor bør du prioritere et regnskabsprogram, hvor bogføringen er automatiseret så meget som muligt, samtidig med at du nemt kan få det fulde økonomiske overblik. Jo mere tid du sparer på regnskabet, jo mere tid har du til arbejdet.

Der er selvfølgelig forskel på den lille virksomhed og den store koncern. Når du skal styre dit regnskab som vinduespudser, skal du typisk have styr på disse ting:

  • Driftsbudget – hold løbende øje med, om indtægter og udgifter er som budgetteret
  • Likviditet – sørg for, at du altid har penge til planlagte udgifter (og gerne uforudsete)
  • Dækningsbidrag – tjener du nok på dine ydelser, eller bør du sætte prisen op?
  • Økonomiske nøgletal – kig på virksomhedens overordnede og specifikke nøgletal

Du bør altid lave et budget for året. Hvad regner du med at have af indtægter og udgifter. Når du laver dit budget, giver det god mening at kigge på dine priser. Skal du fx sætte dem op, så dækningsbidraget bliver højere – er forbliver det samme, hvis fx udgifterne er steget. 

Tjener du fx nok på en standard vinduespolering? Forlanger du tillæg for transport? Tager du ekstra for vinduer med sprosser, eller når du skal bruge stige? Hvis dit dækningsbidrag er for lavt, kan du arbejde dig selv halvt ihjel, uden at du får et overskud i virksomheden.

Ingen ved, hvad morgendagen bringer. Derfor er det altid en god idé med lidt på kistebunden, hvis der kommer uforudsete udgifter. Det kan være, at bilen skal på værksted, eller der kommer en nedgang i kunder. 

Klar regnskabet fra mobilen

Som vinduespudser er du sjældent på kontoret. Du er ude og give tilbud og løse opgaver for kunder, så der kommer penge i kassen. Derfor er det vigtigt, at du ikke er bundet til et regnskabsprogram, hvor du tvunget til at bruge en stationær computer – eller fx uploade bilag via en scanner.

Vælg en udbyder, hvor du kan tage dit regnskab med dig overalt i en mobil-app. Du kommer til at elske at kunne sende tilbud og fakturaer, mens du er ude hos kunden eller samler op mellem aftaler eller på sofaen derhjemme. Det vil gøre din arbejdsdag og bogføring meget mere fleksibel – især når du også kan registrere betalinger på fakturaer direkte i appen.

Flere apps har desuden en scanningsfunktion, så du kan scanne bilag med det samme og aldrig mere tænke på krøllede og forsvundne kvitteringer. De uploades direkte til skyen, så du altid har dem lige ved hånden.

Nogle apps giver dig samtidig et fuldt overblik over indtægter og udgifter, så du altid har det fulde økonomiske overblik lige i lommen. Du kan også få notifikationer, hvis en kunde ikke har betalt, ligesom du kan skrive eller ringe direkte til kunder fra nogle apps.

Få betaling med det samme – ofte før du har sagt farvel

Penge lige ind på kontoen få minutter efter, du er færdig med opgaven. Det lyder meget rart, gør det ikke? Hvordan lyder det så, hvis du samtidig slipper for at skulle bogføre betalingen?

Med MobilePay integreret i dit regnskab slipper kunden for at skulle bakse med en besværlig bankoverførsel og skal bare swipe – det sparer dem og dig for en masse tid og besvær.

95% betaler til tiden, når de kan betale med MobilePay – mange endda før du overhovedet har forladt matriklen. Du får samtidig automatisk bogføring og push-notifikation, når kunden betaler (eller afviser) en faktura. Det er win-win for både dig og dine kunder.

Men du har faktisk endnu flere muligheder for at få betaling med det samme, hvis kunderne også kan betale med kreditkort. Det er nemt for dem, og betalingen bogføres helt automatisk, så du ikke skal bruge tid på det. 

Så med andre ord er det både nemmere for både dig selv og dine kunder, hvis du giver dem mulighed for at betale med andet end den traditionelle bankoverførsel. 

Et automatisk kørselsregnskab med ét klik

Som vinduespudser er du ofte på farten mellem opgaver. Mange bruger et system/program til at holde styr på kørselsregnskabet – og det kan tage lang tid at bogføre, hvis det ikke taler sammen med regnskabet. 

Fordele ved et fuldautomatisk kørselsregnskab og digital kørebog:

  • Ture registreres præcist og automatisk
  • Kørselsgodtgørelse er altid korrekt
  • Spildtiden på kørselsregistrering bliver markant formindsket
  • Kørselsregnskabet kan overføres med ét enkelt klik

Du kan altså spare både tid og penge, hvis du vælger et regnskabsprogram, der kan integreres med fx Mileage Book, så du får et automatisk kørselsregnskab, hvor du slipper for manuel indtastning. Samtidig ved du, at det automatisk lever op til Skattestyrelsens krav.

Gør lønadministration nemt og automatisk

Udbetaler du løn – eller overvejer du at ansatte en medarbejder i enkeltmandsvirksomheden? Så er et regnskab med indbygget lønadministration værd at overveje. Nogle regnskabsprogrammer lader dig nemlig lave en gratis lønseddel om måneden, så du fx kan udbetale penge til en medarbejder i enkeltmandsvirksomheden.

Hvis du har et ApS eller A/S, skal du bruge en lønseddel, når du udbetaler løn til dig selv – modsat i en enkeltmandsvirksomhed, hvor det er en privat hævning. 

Et lønsystem gør det også nemmere at indberette B-indkomst og eIndkomst. Det hjælper dig også med at beregne nettoløn, AM-bidrag, A-skat, feriepenge, ATP og løn med/uden ferie. Flere kan endda håndtere kørsel under 20.000 km. 

Men kan alle regnskabsprogrammer ikke det samme?

Det er rigtigt, at mange regnskabsprogrammer har flere af de samme funktioner. Du skal dog være opmærksom på, om du får adgang til dem alle med et abonnement, eller om du skal betale ekstra for særlige pakker eller udvalgte funktioner.

Hvis du ikke er helt skarp på fx bogføringsreglerne og momsloven, bør du også kigge nærmere på muligheden for support – med det rigtige regnskabsprogram kan du i nogle tilfælde spare penge på revisoren, da de tilbyder kompetent bogføringshjælp.

Folkene bag Dinero regnskabsløsning har lavet en sammenligning af regnskabsprogrammer. Du kan også følge vores partner reklame link og prøve Dinero med det samme.